Stemmen starter inde i hovedet, det er derfor umuligt at bedømme om man
selv har en god stemme. Den lyd der rammer dine egne ører er nemlig et
mix af resonans i kraniet, altså det ørerne fange indefra og det som
rummet smider tilbage.



Det er derfor vi bliver så pokkers
selvbevidste, når vi hører os selv på bånd. Eller benovede når vi
synger i kirkens rum (as if!!).



I momentet føles mit ansigt som om det er ved at føde en baby af slim.
Mine slimhinder er oversensible og hævede og spyr snot som gjaldt det
livet selv. Mit stemmebånd føles som korn 240. Alt dette bevirker at
jeg selv synes at jeg lyder som en blanding af en soulet Gavin Degraw
og en følsom Dave Matthews, når jeg synger.



Gad vide om mine omgivelser synes det samme?!