Jeg forestiller mig at ganske få ører i virkeligheden går til den stakkels cacaobonde, men jeg tror han overlever fint i sit tredje verdens land, som man jo må gå ud fra det er hvis det skal kaldes fairtrade. For grunden til at noget er Fairtrade er vel i første omgang at det bliver lavet i fattige lande, hvor den normale arbejder lever ved eller under fattigdomsgrænsen. Derfor må formodes at cacaobonden lige knapt lever over gennemsnittet.... er det ikke fair så?! Og så er det som regel også udmørket chokolade, så vidt jeg har erfaret, så lidt ekstra penge går måske også til kvaliteten af produktionen.

Mit guess, Vagn

Men det er jo forbrugeren der betaler for hele showet og virksomheden der fremstår som velgører.
Jeg synes fairtrade er rigtig dejligt, men lugter det ikke også lidt af at lave forretning på vores goodwill.

Jeg har lige set noget i tv om de der fadderbørn der ikke får en skid af de penge der bliver doneret!

Tænk at der sidder nogen velhavere og skummer penge på varm luft og folks dårlige samvittighed over eget overforbrug!

På den anden side skal vi jo også huske at der altså er nogen rigtige velgørende organisationer derude, så generaliser ikke på alle de negative formodninger, så er der jo aldrig nogen der får hjælp!

Jeg synes, at fairtrade og øko er fantastisk.

Men jeg kan også godt se at det er en smart måde at tjene penge på almindelige danskeres godhed.

Hvad om nu der var en virksomhed, som sørgede for at Ulands-bønderne fik det de skulle have uanset hvad og til samme pris som øvrige produkter. Sådan burde det jo være som udgangspunkt. Altså virksomhederne som bruger ulandsarbejdere bære jo selv ansvaret for om de vil bruge sweatshops. Det er sgu da for nemt at ligge det ud til forbrugerne.

Hvorfor skal der et lille mærke på? Hvorfor er der ikke dansk lovgivning omkring brug af outsorcing (fordi det er en handelshindring). Men det er vores samvittighed de benytter sig af, er det ikke?

Og mit egentlige spørgsmål er: Hvem tjener egentlig på prisforskellen?

Er fairtrade i virkeligheden ikke bare blevet et trademake som alle andre?!
... illusionen af et nutidens-afladsbrev måske nærmere.

Havde indtil for nogen uger siden den opfattelse, at fairtrade mærket i lige så høj grad var et symbol på det gældende firmas morale, som et symbol på køberens bedre samvittighed... Men nej!

Det slog mig nemlig, hvordan et firma som f.eks. BKI sælger deres fairtrade kaffe med 100g mindre kaffe lige ved siden af den samme kaffe (dog med et andet mærke) uden fairtrade... Hvordan mon det hænger sammen spurgte jeg mig selv?!

Er der så en landsby der er så heldige at være BKI's udvalgte fairtrade-spot, hvor bønderne 20% mere for deres bønner, mens nabo landsbyen må ta dig til takke med hvad de ka få?

Andre der har en rimelig eller måske mere logisk forklaring?

Kanon pointe Manolo!

Det er netop en del af min pointe at det er os konsumenter, der betaler for virksomhedens image.

Og det er på sin vis uretfærdigt at BKI eller andre virksomheder kan tillade sig ikke at gennemfører fairtrade i alle henseender. Det kan sådan set betyde at hvis man køber den kaffe som ikke er fairtrade, så støtter man en sweatshop fuld af børnearbejdere. Men her kan virksomheden lægge ansvaret fra sig og sige: Jamen du kunne jo bare købe vores fairtrade linie!

Det er faktisk ikke særlig gennemtænkt kommunikatorisk.