Da jeg havde fysik i folkeskolen, brugte vi lang tid på at inducerer ting kan jeg huske: Nu inducerer vi jernkernen, ind i spolen.


Det var meget vigtigt, at inducerer, ikke føre ind, men inducere.


Jeg ved ikke hvorfor netop dette udtryk var vigtigt, det er jo ikke
somom det har bibragt mit vokabular stor værdi. Ikke desto mindre kan
jeg huske ordet tydeligt.



I dansk blev der faktisk brugt langt mindre energi, på langt vigtigere
ord, eller det at inducere nysgerrighed i ordenes kryptisme og
oprindelse, i vores barnesind. Vi legede sjældent med ordene. Vi
brugte enormt lang tid på at bøje dem, istedet for at dreje dem. Ordene
blev distanceret fra os, istedet for at blive induceret i os som
redskaber til at nå fælles enighed. Ordene blev ligesom eleverne puttet
i praktiske kasser, hvor de kunne leve hele deres liv uden at nå deres
rette potentiale ud over at være korrekte.



Eks. når Svavek den polske dreng som grundet sprogligt kontaktbesvær
tit måtte ty til sin fysik, ytrede: HIT MED DEN BYLDE. altså, kom med
bolden, blev mødt med: AAAAJ det hedder det altså ikke, af de andre
børn. Jeg kan stadigt huske ham for sætningen og ligeså klodset og
upoetisk den er, ligeså smuk er den i sin rene form.



Men vi lærte kun at det var forkert, vi lærte ikke at det også kunne
være urpoesi.



Fysik var altså i sin legende form bedre til at lære os nye ord end
dansk. Jeg var ikke den store "lille fysik nørd", slet ikke. Dette er
mere en betragtning af, at fysik har en utilsigtet uimponeret tilgang til
"det svære ord", end dansk.



Jeg var god til dansk, men kun fordi jeg var god til at indordne mig, ikke fordi jeg blev udfordret kreativt.



I hele min folkeskoletid gik jeg med en følelse af at "de ikke skal
bestemme over mig". Det kom aldrig til udtryk, lærerne så det ikke, men
jeg vidste inde i mig selv at ikke alt var som det blev mig
præsenteret, jeg vidste at jeg altid havde et valg.



Folkeskolen er en del af det psykiske fundament i vores små liv, er det
ikke her vi bliver inspireret til at stille spørgsmålstegn ved tingenes
tilstand, hvor er det så. Folkeskolen har istedet en indbygget
sikkerhedsforanstaltning i sin egen konformerende grundform. Vi
gennemgår forløbet og lærer at sidde stille og ikke stille for mange
spørgsmål til systemet, tænk inden for rammerne. Kend rammerne, så kan du løse opgaverne indenfor rammerne. Når vi så er færdige og
"flyveklare", så ved vi ikke engang hvad vi skal stille spørgsmålstegn
ved. Vi får så at sige induceret en begrænsning i vores mentale
kapacitet, en kapacitet der ellers skal være byggestenene i det moderne
danske samfund, nemlig kreativitet og innovation.



Jeg lærte heldigvis at inducere. Så nu inducerer jeg hele tiden. Jeg
inducerer ideer og holdninger, jeg inducerer min diller så jeg kan lave
nogen små anarkistiske unger.