Kender I det når man har det rigtigt godt med sig selv..... Ja, så er der altid lige en eller anden der skal pille en ned. Sådan en situation var jeg udsat for, her til aften... Hestegebis!!

Ja tak.. Så blev jeg lige bombet tilbage til min gamle magre selvtillid. Min gamle velkendte pukkelryggede, ligtornsbefængte, fedtede, hudormehullede, platfodede, afvist til session, jordslåede, krøblinge ørede, mølædte uldpjækkert af en frakke som jeg udmattet og resignerende trækker på. Cykler ud i natten på mit knirkelig af en rustbunke cikel.

Tramper afsted i en pulserende rytme med ekkoet af ordet gjaldende i mit sind. Hestegebis, hestegebis, hesteg....

Jeg smager på ordet og bryder i et vrinskende grin, hvilket resultere i at mine fortænder skraber imod asfalten, jeg mister balancen og bliver slynget i jorden med en umenneskelig g-kraft. Nu ligger jeg der i rendestenen mens jeg tænker på skoletandplejens formaninger om nakketræk og togskinner.

Moralen af denne lille anekdote fra semivirkeligheden: Rokketænder er den eneste måde man tilnærmelsesvis kan komme til at bide sig i ringmusklen på. Mælketænder er en illusion og kan slet ikke drikkes!! Menneskebid er noget af det farligste for dyr....

Vi tygges ved.