Godt emne
Jeg synes dælme det kan være svært, det med at knuse. Det værste er da godt nok at give én et knus og så mærke hans utryghed, kejtethed og mangel på lyst til knus. Der er folk jeg helt bevidst ikke knuser fordi jeg ved at jeg overskrider deres personlige grænse og den skal de ved gud ha lov at ha
Men ellers elsker jeg knus, især dem som er ment.

Ja, det er et godt emne!

Gør det verden bedre at gi hinanden knus? Det er jo et tegn på affektion.

Men for nogen er det vores kultur imod.

Og hvor lang tid skal man knuse? det er en hårfin grænse, ikk?

Efter min overbevisning er vi danskere generelt dårlige til at vise følelser. Mon vi tror at vi har vist følelser nok for en dag ved lige at give et halvhjertet knus og et par klap på ryggen?

Det der med at gi knus...er det ikke ligesom noget der er kommet til sådan hen af vejen. Der hvor jeg kommer fra, er det bestemt ikke noget man bare sådan gjorde i tide og utide.
Så for mig kan det da godt virke akavet.... altså alt efter hvem det er, men i kan være helt sikre på at få en knuser næste gang vi ses

Som min mor sagde til mig, da jeg var mindre: Nicki man blir aldrig for stor/voksen til at give et knus.
Dette er noget jeg har taget med mig senere hen i mit liv og altid vil blive ved med at gøre!
Forstår sku ikke helt dem der hverken ønsker at give eller få et knus.
Det er sgu da en let vej til at vise lidt kærlighed.
Men nej nej, verden ersgu ved at gå af lave!

Jeg er ligeså forvirret som da jeg forleden mødte en gammel bekendt og hendes kropssprog blev utydeligt for mig, men jeg tror at hun lagde an til knus?!?!!

Men jeg gjorde ikke noget. Dels fordi jeg var usikker om jeg kender hende godt nok til at være på knus.

Jeg tror faktisk bare at jeg skal lære at være initiativtager til knuset. For hvem kan ikke li lidt affektion.

Er I klar, her kommer jeg!!!