I Danmark har jeg bo... Tirsdag d.11 December 2007 | Michael | Tanker om livet Er du et udtryk for et aftryk af et individ der, når højtryk møder lavtryk bliver nedtrykt. Vejret skaber indtryk og du kan så eftertrykkeligt forsikre dig at du ikke er den eneste. Derfor har jeg skrevet et associations skribl: Til hverdag og fest Hvad skriver du, sig det nu! hvorfor? Siden du kigger, spasser! Jeg er inviteret til at spise. Til bords med de bedste, mig vise. Uduelighed i musikken der omkranser det nøgne skind. Blæseren der viser kold luft vej til dets rette plads ved siden af bordet. Man kan ikke lukke ørerne og forskanse sig mod lydende, og ens indre vil mugne i råddenskab. Klokken kalder på ham, han svare kun langsommeligt. Den klingende lyd har karakter af knivsblad og skære i det drænede kød på dåse. Hvorfor gør man det? Hvad kan man opnå? Aktindsigt? Er det det vi søger? Han sidder i det lyse værelse og søger at skrive sig til inspiration ved bare at lade ordene strømme ud af sin hjerne. Han bilder sig ind at det hjælper. Han burde jo egentligt hjælpe til i køkkenet eller i det mindste spørge, men her går alt sin vante gang og rollefordelingen er så usædvanlig som den altid har været. En rollefordeling der har været med til at præge først hans liv og dernæst endnu en eksistens liv. Mangfoldighed er med til at bortjage al enfoldighed. Og mangfoldighed har der altid været i hans liv. Der har aldrig manglet noget på nogen måde og alligevel stræber han efter mere. Han var lige ved at falde i en kliche og beskrive vejret udenfor i sin euforiske og savlende jagt på at få denne aktindsigt. Et kort indblik i en større sandhed der er med til at løfte hverdagen op til en status hvor ord som begrænser, ikke har sin ret. For andre ville den adfærd han udviser forekomme ganske idiotisk og den er det måske også. Men døm ikke., for den dom i dømmer med, skal i også selv dømmes med! Kloge ord der har en endegyldig sandhed, hvis der findes en sådan. Måske er denne skriven mere en flugt en en egentlig terapi for ham han ved det ikke og finder måske aldrig ud af det. Men det er jo også lige meget så længe man befinder sig godt. Bedøv dine sanser. Ind til du ikke ænser. At verden omkring dig. Ændre sig. Der er mange steder man kunne være men man er hvor man er. Det sørger legemliggørelsen for. Men inde i hovedet er vi frie til at vandre omkring, ikke kun de steder vi kender til men at opfinde nye steder som kun eksistere for os selv. Et mentalt sanktuar. Hengivenhed og had. Hungersnød og mad. Dårlig samvittighed. Muggen skridt sved. Og når alt dette er sagt, er der intet tilbage at lade være med at sige, så hvorfor lade være med at holde op med at lade være. Rydde op i rodet, tage fat i snade sodet. Yes sir. Farvel og goddag og ha det af helvedes til på den gode måde. | |||
Fuck et weird indlæg  Fattede nada, men var det overhovedet meningen  2007-12-11 14:43:10 | |||
| |||
|
|||
