En rigtig blog Tirsdag d.6 November 2007 | Michael | Tanker om livet Før i tiden var sygo den sejeste blog i verden... Den var så sej at moder Teresas mødom virkede som ganske regulær skridt slim og voksne mænd græd som havde de skåret løg med deres blottede øjeæbler. Nu er Sygo reduceret til en rigtig blog: Jeg stod op kl 9:00 ca tre stunde senere end jeg havde planlagt - Men livet udfolder sig ikke altid som man forestiller sig. Eller rettere "intet nyt under solen" for jeg står for sent op i forhold til mine første antagelser, hver dag. Og helt galt er det blevet efter jeg er blevet min egen direktør. Jeg er egentlig også af den opfattelse at man ikke bør åbne øjnene før solen har åbenbaret sig. Det startede med: Jeg fik en sms fra min kompagnon og medblogger Niels - "Min næse er helt gal, jeg er ikke på kontoret idag". Jeg står op og laver friskkværnet økologisk Max Havelaar mærket kaffe, som jeg gør næsten hver morgen. Knækbrød med Øko Thise ost og smør (Bryd arla mælkemonopolet) og skorper til kaffen. Nu havde jeg ikke så travlt med at komme på kontoret og please Niels, så jeg gjorde det jeg ellers så sjældent når, jeg gik ned og tog sol. Da jeg var bagt færdig gik jeg tilbage og hentede min bil (mitsubushi colt 1,6 glx hverken ikke økologisk eller økonomisk) og så gjorde jeg noget andet som jeg så sjældent når omkring i weekenderne, når familie, kæreste, venner og spillejobs skal passes. Jeg vaskede min bil. Jeg har nemlig fået en masse autopleje af min fætter og hans kæreste og deres (og min) lille pige. Da den var flot og ren polerede jeg den og så var klokken pludselig 13:10 - Sulten gnavede i min mave og af en eller anden årsag poppede der shawarma op i min hjerne og derefter min mor. "Hvaaa, gir I en rugbrød og en kop kaffe?" Det var mig der snakkede i telefon med min mor! Og ja skam, de ville gerne ha besøg. På vej derover smuttede jeg i Thansen og købte nogen forkerte forlygtepærer til colten (Det er lissom bare indbygget i Thansens koncept at give et forkert produkt med hjem først, så kommer man jo igen og køber måske mere). Hos mine forældre fik jeg et par håndemadder med frikadelle - der er ikke nogen der kan gi håndemadder som min mutter. Og så fik vi os en snak om Max og økologi og lillebror og kærester og verdensituationen - der er jo valgkamp. Min mor siger at Helle T har dummet sig, men jeg er ligeglad, jeg stemmer på hende fordi hun har sexappeal. Nå men så ringede Kæreste og ville vide hvor jeg var? Så måtte jeg jo hjem ad så hun kunne tage bilen til DVD møde. Da jeg var hjemme ville jeg lige lade pigen vide at jeg stod nede på gaden og var maskulin med at skifte de forkerte pære i bilen, dengang vidste jeg jo ikke de var forkerte - jowjow det kan jeg skam osse. Nå men de passede jo slet ikke. Så lokkede jeg kæreste med over og bytte pærer til nye - Nu ser de rigtige ud. Derefter blev jeg kørt på kontoret hvor jeg fik tjekket mail - Ingen journalister havde skrevet grrrrr. Jeg brugte lidt tid på at forberede BLACKJACK i Grafioso, så kommer der sgu skub i sagerne. Klokken blev 17:20 og jeg slukkede computeren og låste af og satte allarmen til inden jeg gik ud i den bidende kulde og vendte snuden hjem. Næsten hjemme var der et kvindmesch i en bil der dyttede af mig og insisterede på at køre mig hjem, Rikke fra kontoret - Ikke så tit at jeg bliver "Picked up" på den måde - Nå men hygge hejsa. Hjemme, satte nøglen i cylenderen og det lune mørke tog imod mig. Ligeså alene som man nu kan være i et boligkompleks med 255 lejligheder klods op af hinanden. Smed gryden med rester fra igår på komfuret og fyrede op i fladskærmen og begyndte at skrive det her intetsigende indlæg med god aften DK snurrende i baggrunden. Men hvorfor? Jeg aner det virkelig ikke. Jeg havde vel brug for nogen at snakke med? Om jeg har haft en god dag? Tja! Omlidt bliver jeg hentet af min homie Jimmy og så skal vi ud og øve i vores øvelokale. Jeg regner med at lokke dem til at spille Gavin Degraw - dont wanna be. Det var fandme et fedt indlæg!! NOT | |||
Jeg ved ikke med jer andre, men jeg eeeelsker den slags indlæg!! 2007-11-06 20:29:52 | |||
oh no Michael what have you done! Gem det der til din dagbog! En opremsning af din dag uden twists eller meningsfuld info, ingen livsanskuelser og du har ikke engang nævnt ordet tissekone! Hvad sker der?? Hvem er den 50 årige single kvinde der har skrevet det indlæg i dit navn? Hvorfor skal Sygo læsere belemres med det pjat? Er det fordi jeg ikke er på kontoret så jeg kan lytte til dig istedet for at du skal skrive det ned? Jeg tror også du har glemt din daglige rejse ind på www.babegala.com! (...og jeg tror du kom til at afsløre at du ikke har arbejdet særlig meget!!) 2007-11-07 09:55:07 | |||
Michael uden filter. Ja, jeg lavede praktisk talt ingenting. Og der kommer flere indlæg af den slags. Så mangler jeg bare en masse katte - de er garanteret også gode at polere bil med. 2007-11-07 16:55:07 | |||
| |||
|
|||