Jeg har altid synes at Karma er en lortetro/overbevisning/levevej eller hvad det nu er. Det er et princip bygget på det uforklarelige som man kan relatere alt til! (Jeg vil gerne uddybe mit had til Karmaloven i et senere indlæg)

Jeg tog mig selv i at tænke at jeg var blevet ramt af et strejf af karma i lørdags, mens jeg stod og støvsugede Michaels lejlighed. Michael var blevet mobbet de sidste par dage fordi han skulle hjem og gøre rent, men han havde selvfølgelig ikke nået at støvsuge til denne dag hvor der skulle holdes surpriseparty for ham!

Men men men så blev jeg senere bekræftet i min tro ("the Niels" om man vil) at karma i sandhed er noget overtroisk pladder. Michael blev jo slet ikke overrasket for han vidste jo det hele om festen! og min støvsugen var altså udelukkende et resultat af Michaels dovenskab.

Tilmed havde han pint mig hele dagen med historier om at han ville tage alle andre steder hen end hvor festen skulle holdes. Det er jo ren latterliggørelse af mig, tænk sig at træde på en mand der bare prøver at gøre noget godt for en.

Hvis du vil Michael, så må du godt kalde mig Karma, for tro mig - there will be payback...