Så blev jeg et offer for min egen sult.

Jeg var afsted på "roadtrip" med drengene (www.lebeat.dk) til Juelsminde. Vi skal spille et arrangement på små 10½ time. Da vi har pakket bilen og skal hjemad, har jeg smidt både min telefon og min kortholder væk!

Jeg backtracker i min hukommelse og finder frem til at jeg har lagt min telefon i en flightcase der står inderst i traileren. Og mit etui, kan jeg ikke huske at ha set siden Mcdonalds. Fordømte måge.

To ubesvarede opkald fra en ukendt telefon vidner om at der muligvis er nogen der har fundet mine ting. Og rigtigt nok får jeg fat på Kirtsen og Mogens som har fundet mine ting i lettere overkørt tilstand. Den rare mand har smidt mine ting i en konvolut og sendt det til mig. Jeg takker tusinde gange.