Jeg var på et lille 2 dages kursus som var superhyggeligt med kun 8 deltagere. Dog viste det sig at den overvejende del var mødre, bevares det var da nogen rigtig søde piger men der sneg sig da noget hønsesnak ind, en gang imellem.

En mobil ringer og man lægger øre til en halv samtale, der på denne side er ytret i en munter tone tenderende hånlig. Straks efter hun havde - som man sagde i de gamle dage - lagt røret på, blev jeg offer for en feministisk live blog, nærmest som hævn for alt det jeg har skrevet her på sygo.

- Kender I det når manden ringer fordi han ikke kan finde noget?  Han kunne ikke finde sine shorts, altså så tænker jeg bare, har du overvejet at kigge i klædeskabet! Tænk mænd er sgu altid for dovne til at lede efter noget, det er meget lettere at ringe... -

Nogen gange er det bedst at erkende sine nederlag specielt når man er i undertal som jeg var der, så jeg måtte pænt pakke min respons væk og bare lukke af for den udviklende plapren. Da jeg lukkede ned var det til yderligere historier om mandens (altså racen i helheds) skavanker krydret med anerkendende nik fra alle de andre kvindfolk.

Hvis jeg smider mine shorts på gulvet i stuen så er det der jeg forventer at finde dem igen! Hvor skulle jeg dog vide fra at de er kommet på plads, helt nyvaskede!? Jeg lagde dem på gulvet fordi de fint kunne bruges en dag mere, nu har jeg brugt 2 dage på at fjerne pressefolderne efter du strøg dem sidst! Nu bliver jeg nødt til at trøstespise... Jeg vil gerne have pølsemix med karryketchup tak, du behøver hakke løg og finde de syltede agurker frem, så er det ikke så besværligt for dig