Min søn er meget begavet og bærer et perfekt udseende grundet mine gener. Men denne hidtil usete kreation af perfektion har åbenbart en pris! Det er som om at Gud i forbavselse over denne fuldkommenhed har pålagt min søn alskens sygdomme, i kompentation og for at retfærdiggøre denne dreng, overfor almindelig børn.

Min søn har tidligere haft noget med hans ene knæ der krævede operation og en langvarig penicilinkur, der betød at der kom sygeplejersker 3 gange om dagen med alsken sprøjter. Men det "sjove" er at der aldrig er nogen der har fundet ud af hvad der egenlig var problemet!

(Så skulle han også lige lære at kaffe er varmt på den hårde måde, men det var vist selvforskyldt!)

Nu tager min søn så lige en større sygdomstur mere, med penicilin og det hele. Han har været hjemme en uges tid nu med skoldkopper, hvilket der i sig selv jo ikke er noget usædvanligt ved. Men nu, hvor smittefaren er ovre og udsigten til at sende ham i vuggestue igen ikke var langt væk, tager en ny sygdom over. Han har jo været dækket af skoldkopper over hele kroppen men havde udover det en del udslæt. Henover weekenden kunne vi se at det plagede ham en del så vi ringede til vagtlægen, der hellere måtte se på ham med egne øjne. Det viser sig så at han har fået skarlagensfeber, altså min søn! Så vuggestuen må vente lidt mere og penicilinen findes frem igen. Det "sjove" er her at min søn nu har 2 sygdomme på samme tid, 2 sygdomme som man kun kan få en gang i sit liv.

Hvad finder du mon på næste gang??

Nej der er ingen morale eller pointe i dette indlæg! Jo måske at intet er perfekt. (for hvis det er laver vor herre bare nogen fejl) Og Skoldkopper og skarlagensfeber er pokkers træls!