Det sker hver juleaften, man ligger udstrakt på gulvet, lammet af en and og/eller en gris. Af en eller anden grund skal man altid lige spise lidt mere en fysisk muligt denne aften. Men hvorfor tvinge sig selv ud i en dødssynd af grisk og grådighed? Svaret er simpelt: "fordi det smager pokkers godt!"

I lørdags var der så bryllup og jeg havde fået lige rigeligt at... spise. Kone kan "desværre" ikke lide fisk så der var dobbelt op på den lækreste (og største) lakse forret. Derefter en hovedret med masser af kød. Denne omgang krævede at jeg måtte lave juletricket for ligesom at lave plads til desserten, og for at kunne bevæge mig i det hele taget. OK jeg indrømmer at det måske så lidt mærkeligt ud i det fine selskab at, der ligger en halvbevidstløs mand på gulvet, men det er vel bare en måde at sige at maden smager superb?? Man burde have et specielt divaneser hjørne til den slags arrangementer med god og fyldig mad! ...eller burde man istedet have et aflukket rum til uopdragne ædedolke??