En spontan sørgelig begivenhed udspillede sig idag! Mit højtelskede fjernsyn gennem flere år er blevet solgt. Fjernsynet er den sidste store ting jeg nåede at købe før fænomener som fællesøkonomi og opsparing til fremtiden, meldte sin ankomst. Det mastodonte omdrejningspunkt har været årsag til megen diskussion, men samtidig har det været en af mine faste pålidelige holdepunkter i livet. Jeg har et stykke tid puslet med tanken om at det måtte være tid til at udskifte det med en nyere model, men havde ikke troet at det skulle ske så pludseligt. En ven sendte en sms og sagde at han manglede et tv og et par timer efter stod mit i hans bil. Nu har jeg jo så heller ikke haft tid til at se mig om efter erstatningen, så det ville være synd at sige andet end at, det manglende fjernsyn efterlader et enormt tomrum.


 
Nu må jeg så nøjes med et 17” tv indtil jeg får noget nyt.

Denne spontane dag har dog fået en lykkelig afslutning, en ny projektor er bestilt og jeg glæder mig som en lille offentlig ansat storryger der venter på at få fri. Nu skal jeg satme se fjerner uden at skulle lede efter mine briller først!!
 
Sony kv-32FX66 9/12/2002 – 22/4/2007