Jeg var nær blevet kørt ned idag.

Posen på styret, styr på posen, men ikke lort i posen. Ipod i solskins-serenader, lukket af for omverdenen, alene i min egen verden på min cykel, med mine egne tanker. Hjulene afsted til mit livs soundtrack, spejler mig i alle ruder jeg passere.

Jeg kører ud i T-krydset som jeg plejer. Det samme gør to biler! Wakeupcall!!!

Jeg synes jeg kan ane at den ene bilist skuler efter mig. Han havde alt for meget fart på. Han skal ikke skule efter mig! Specielt ikke når jeg har en 35 cm kokkekniv i føtex posen.

Først i dette øjeblik (Flee or fight) vækkes min indre psykopat. Jeg tager kniven ud af posen og planter den i hans kølerhjelm. Jeg er potentielt farlig og de intetanende mennesker omkring mig, vandre rundt i lykkelig uvidenhed om at jeg på et splitsekund kan ændre deres liv.

Nå ja, jeg skal I banken..... Jeg skal i banken med min 35 cm kokkekniv.

"Er der to der skal skrive under på den check siger du???" 

Jeg smiler til damen og nikker, mens et anderledes voldeligt scenarie udspiller sig i mit forpestede sind.

På arbejde i sfoen:

Konflikt på konflikt.... HVAD!! Siger Johannes at du er født på en losseplads? Johannes kom lige med mig, jeg har noget jeg skal vise dig på personalestuen...