Vejrudsigt er for folk der er så dumme og dovne at de ikke gider kigge ud af vinduet! Meterologer er Uddannet til at vugge folket ind i en falsk tryghedsfornemmelse, de er vor tids spåkoner bare uden vorter og krystalkugle men med satelitter og computere. Vejr udsigten er en illusion, et dække for propaganda, et magtdisplay hvor mediet køre rundt med seerne. Tænk hvor mangen en gang folk har taget forkert beklædning med i tasken bare for at få endnu en kold afvaskning af et regnskyld. Man slæber hovedløst alt muligt lort med sig fordi en mand med en hjemmestrikket uldpjækkert i tv siger at man skal. Er det frihed spørger jeg?
Nej! Jeg siger: stå op et kvarter før og kig ud af vinduet, fornem hvad du selv tror. Millioner af års evolution kan ikke tage helt fejl. Tag badebukser på hvis du tror det bliver regn. Eller, fuck det, bliv i sengen. Du skal ikke engang ringe til dit
arbejde, de ringer sku nok, når de savner dig. Hvis de savner dig.
Lidt i samme dur, gør det mig hamrende ond i sulet, når de begynder at fortælle, hvornår bøgen er sprunget ud. Det kan vi da selv se, KÆMPESPASSER
TV MAND.
Jeg har ondt!
Jeg har desuden ondt af folk der går på ”
arbejde”. Find et arbejde du kan lide i stedet, så det føles som om du kommer hjem, når du kommer på ”arbejde”. Arbejdsplads er et møgord, som skal slettes fra ordbogen. Arbejdsplads lugter af stempelur og stempelur lugter af fængsel.
Det er desuden helt i orden at være doven, bare det ikke er hele tiden. Og det er ikke nogen fatal synd, at være arbejdsløs. Også i længere tid.
Jeg har fuckin ondt af folk der vil
slås i byen. Kan i da for fanden ikke se at det er jer der taber uanset hvad. Tør da jeres usikkerhed af på en selvhjælpsgruppe i stedet eller find en underdanig kæreste at banke. Eller endnu bedre, begyndt at filme jeres tåbelige taberliv og kald det jackass eller noget originalt til en forandring.
Jeg skulle lige til at svine, pensionister (gamle mennesker) til, men dem kan jeg egentlig godt lide, på trods af at I altid er så pisse vrisne. Det er ok, jeg tilgiver jer… Gamle mennesker er for
cool.
Folk (Se også: familier, herunder mest manden) med børnecontainer biler, eller MPVér som de så trendy bliver kaldt. I gamle dage hed det en kassevogn og det var fandme ikke smart at smide sine unger derind. Kære husbond, jeg ved godt at du siger at hun kun har valgt farven, men helt ærligt!!! Gransk din sjæl. Jeg ved, at du ved, at hvis du skulle bestemme hvilken bil du skulle smide 250 kilo på, så var det ikke en
babyblå berlingo. Punktum. Ah ah… der blev sagt PUNKTUM.
Desuden synes jeg, at folk der har bil er nogen kapitalistiske miljøsvin. Sku´ jeg lige til at sige.
”…Sku´ jeg lige til at sige.” Det er da bare det største lorte-spastiske-klaphatbaskende-selvmodsigende bæ undskyldning for en sætning, der nogensinde er kommet over nogens læber! Når man siger den sætning, har man jo for fanden allerede sagt det! Så luk gasspjældet gestappo.
Folk med tv i bilen, til børnene… Hvad i hede hule helvede er der i vejen med jer. Det er sku da næsten det samme som at få en abort, bare lidt for sent. Vil i gerne have at jeres unger skal have brændt hjernen fuldstændig af? Har i nogensinde set noget af det tegnefilm de ser? Og jeg mener mere end, den ”kvalitetstid” i kalder 5 minutter. Det er jo ikke for børn!
Kan I slet ikke lide jeres afkom eller hvad, jeres egen lille cocktail af gener sved og en hel masse mosen rundt. Mine børn skal fandme kede sig bravt, hvis jeg skal. Det kunne jo oven i købet være at man kunne lærer de små mennesker
(Ja, børn er faktisk små mennesker) at kende.
Folk der ryger!! Folk der ryger er pissefarlige psykopater. De er hamrende ligeglade med deres eget helbred, ergo, er de også pisseligeglade med dig og alt hvad du er. Bare lad være at kigge dem direkte i øjnene, for så slår de dig ihjel, ganske langsomt.
Men
rygere er også mere sociale individer, men dog kun med deres egen slags. De laver små fællesskaber udenfor fælleskaberne. Her gik du og troede at rygerum var et spinoff af hele helse bølgen, men nej min ven!! Det er rygernes eget valg. Deraf fænomenet RYGERUM. Der kunne ligeså godt stå: BLIV UDE DETTE ER EN LUKKET FEST.
Men rygere er også en minoritet. Og derfor skal man også tale deres sag. Vi skal nemlig synes at minoriteter er seje, det er trendy. Og det er vigtigt at være
TRENDY.
Apropos: trendy og rygning= Café. Jeg har undret mig i lang tid over hvordan
selvmordsbombere kan finde på at vælge en café som terrormål. 1. det er pissefarligt med alt det ild og dynamit. 2. rygerne er pissefarlige psykopater i sig selv. 3. Passiv rygning. Hvis eksplosionen ikke slår alt ihjel så er man alligevel så godt som stegt indvendig inden man går derfra. Og så har jeg ikke engang nævnt alt det mærkelige flodbredsmudder som de kalder kaffe man kan få.
Terror er fucked up. Men ku vi ikke få en dialog i gang mellem
Jehovas vidner og terror-netværkene. Jeg mener: Jehovas vidner er virkeligt dygtige overtaler og velorganiserede. Tænk hvor mange ganske almindeligt intelligente mennesker der allerede er JVére og så er der kun plads til 144.000 i deres paradis når dommedag står for døren. Så er der altså pænt mange medlemmer som ikke kommer med. Den statestik vil jeg altså ikke være med i, så hellere sydpå? ned i varmen.
Jeg har ondt af folk der glæder sig for meget. Åh jeg glæder mig til jeg skal i seng, jeg glæder mig til weekend, jeg glæder mig til sommerferie, jul, det næste fix. I glemmer, at leve i nuet. I bruger al jeres kapacitet på at glæde jer til det næste. Til sidst har jeres liv passeret i revy så hurtigt, at når det skal til at passere i revy for sidste gang, ser I kun at I har ventet hele livet. Det er kræftedeme da for sørgeligt.
Jeg hader de nye og oh så smarte Global Position Systems (Undskyld mig men lugter det ikke lidt af overvågning?). De er skabt med det ene formål at røve folk fra at opleve noget på egen hånd. Hvis man kører forkert er det sku da altid det man snakker om og griner af når man er kommet hjem.
GPS er skabt til at tage eventyret ud af folks liv og ensrette os så vi aldrig kommer ud til de skæve eksistenser. Skabt til at optimere traffik flowet så vi kører mindst muligt i vejen for hinanden. Skabt til at lulle os ind i en falsk fornemmelse af tryghed indtil vi kommer på kollisionskurs med et, for nyligt opstillet autoværn så ABS bremser og traktion control, front og side airbags pludseligt virker så ubetydelige, når vi sidder der søbet ind i benzin og pis, i en brændfælde af en blikdåse fra Japan. Så passere vores ynkelige ventesal af et konsumentenhedsliv pludseligt forbi vores øjne.
Desuden synes jeg at folk der altid er negative, har det alt for nemt. Man kan sku da altid pisse alting ned, hvis man ikke har andet fornuftigt at tage sig til!!!
Så nu er jeg næsten tømt, og jeg har ikke engang nævnt køkkenrulle og fladskærms tv, ting som ellers virkeligt pisser mig af….
