Michael AKA Grand theft auto Fredag d.17 November 2006 | Michael | Everyday life Nu stod jeg altså i den situation at jeg skulle bruge en bil! Da min gode gamle kammerat (Ja det er dig Martin) tilfældigvis ringede og fortalte mig om sin lille bilpark, mente jeg at det måtte være skæbnen der bød mig chancen. Efter lidt korrespondence blev vi enige om at jeg kunne hente hans bil (Golf 1 anno psykopat dødsfælde, men man bliver ikke våd når det regner) fredag og helst lige inden tolv, for der skulle han til frokost og ha varm mad (<-- vigtig detalje). Nå men jeg kommer og får nøglerne og går ud og vil låse bilen op! Det driller og jeg går tilbage... Der er åbenbart en nøgle til bagagesmækken, prøv den anden.... Vupti og døren går op! Jeg smyger mig ind i den superskrabede metalkabine der henleder tankerne på en tysk kampvogn, altså bare i miniformat og uden hestekræfterne. Tryk to gange på speederen for at aktivere autoshokeren. Alt bliver udført i minutiøse og omhyggelige bevægelser (se også: Jeg er pis hamrende bange for at dumme mig og alle kigger på mig og griner inde fra værkstedet, sådan nedladende, som kun mekanikere lærer det på mekaniker skolen). Nå men, bilen starter, eller rettere starteren får motoren til at køre, motoren kører lidt i simultane hakkende host og går ud. Dette sker vel en 4 -5 gange. Og jeg beslutter mig i mit stille sind for at gå ind og aflevere nøglerne til Kammerat igen og sige "ellers tak makker, jeg cykler sgu bare de 120km!!!" Jeg træder ud af stasi kabinen, ud i regnen, ud i ydmygelsen! Min anden kammerat (Mekaniker!) som åbenbart har betragtet mig fra kantinevinduet, påkalder sig min opmærksomhed og spørger hvad jeg laver? Noget i den her stil: "Hey Michael, hvad har du gang i? Ja, jeg kan sgu ikke få den til at starte... Jamen det der er ikke Martins bil, den står omme bag muren!!!" Prøv at gætte hvem der følte sig underligt til mode! Jeg giver jer et hint... Starter med M. og slutter på ichael?? Anyone? Og som om det ikke er nok.... Læs videre! Forestil jer nu at en kæmpe blå garageport skyde op, og hele mekaniker staben står klar inde bag denne, for at "se" (se også: sønder-lam-slå-skide-meget-tæve) hvem der er ved at stjæle "Kurts" (fiktivt navn) bil.... Nåå det er da bare mig! Nu stod Kurt og jeg så der og undrede os over nøglesammenfaldet, jeg undskyldte og undgik represalier (se også: kraniebrud). Og sådan gik det til at jeg påkaldte mig unødig opmærksomhed og pådrog mig det uflatterende sorte fingeraftryk på mit cv: biltyv. Og på en eller anden måde hænger det hele sammen med en pige der hedder Yasmina. | |||
Ps. for at tilføje lidt realisme til historien: Han hed Flemming! 2006-11-17 23:43:41 | |||
og var en golf2 og ikke en golf1 2006-11-20 09:38:54 | |||
og koster iøvrigt 12kilo nysynet hvis nogen skulle være interreserede.. 2006-11-20 09:39:29 | |||
Hej Martin Hvis det er gulerødder vi snakker om, så er den købt  2006-11-20 16:13:29 | |||
Ps. Garageporten var hvid. Og bilen er i øvrigt rigtig rigtig fin. Hvis jeg havde pengene så købte jeg den med det samme! 2006-11-21 11:20:21 | |||
(hele dette indlæg skal læses inde i hovedet, men med det der hoste-filter, som gamle mænd automatisk har på deres stemmer) NÅ - ja, det minder mig om en historie, fra dengang JEG var ung! Det var dengang én af MINE gode venner (dengang venner var venner, og frikadeller var så store som huse) havde en mitshubitchy Lancer. Hvis. Med en sød bamse fra bakspejlet. Så, en dag, skete det utrolige, at jeg skulle hente noget, i hans bil. Det var tilbage i - 19** - måske \'98. Det er jo længe siden, og detaljerne kan være lidt svære at få med... Men jeg gik ud i frostvejret - Dengang var der frostvejr til. -100 grader celcius og snestorm, så låsen kunne godt drille lidt. Men ihvertfald gik jeg ud til en hvid bil. Og ganske rigtigt - Det var Lanceren. Med et lille dyr fra spejlet. Jeg prøvede at låse døren til førersiden op, men det drillede. Det var jo før der kom det her nymodens \"servostyring\" og hvad det alt sammen hedder. Ja, centrallås... Det virkede ikke, og hvad gjorde jeg så. Pizzaerne stod jo bare og blev kolde hos pizzamanden, så jeg blev nødt til at gøre noget. Jeg tænkte jeg ville prøve passagersædets dør. Det var jo før centrallåsen! Jeg fik lirket lidt med skidtet, og fik det op, efter at jeg var ret kold. Jeg kravlede over, og satte mig på førersædet, og tog sele på. Og så kom chocket... lige da jeg satte nøglen i tindingen - Nej. tændingen. gik alarmen igang. Det larmede ihvertfald nok så meget, så jeg hooppede ud af bilen,og låste efter mig. Jeg kiggede mig omkring, og så ingen mennesker komme løbende. Til gengæld så jeg en hvis Lancer, ved siden af den som jeg lige var blevet jaget ud af. Sikken larm. Jeg prøvede lige låsen ad, og det hele passede meget bedre sammen. Så ventede jeg i 2 minutter, til alarmen var stoppet med at larme, og da ingen viste sig kørte jeg ned efter kold pizza. Se, DET var en historie fra det RIGTIGE liv. jah! 2006-11-21 17:59:08 | |||
(hele dette indlæg skal læses inde i hovedet, men med det der hoste-filter, som gamle mænd automatisk har på deres stemmer) NÅ - ja, det minder mig om en historie, fra dengang JEG var ung! Det var dengang én af MINE gode venner (dengang venner var venner, og frikadeller var så store som huse) havde en mitshubitchy Lancer. Hvis. Med en sød bamse fra bakspejlet. Så, en dag, skete det utrolige, at jeg skulle hente noget, i hans bil. Det var tilbage i - 19** - måske \'98. Det er jo længe siden, og detaljerne kan være lidt svære at få med... Men jeg gik ud i frostvejret - Dengang var der frostvejr til. -100 grader celcius og snestorm, så låsen kunne godt drille lidt. Men ihvertfald gik jeg ud til en hvid bil. Og ganske rigtigt - Det var Lanceren. Med et lille dyr fra spejlet. Jeg prøvede at låse døren til førersiden op, men det drillede. Det var jo før der kom det her nymodens \"servostyring\" og hvad det alt sammen hedder. Ja, centrallås... Det virkede ikke, og hvad gjorde jeg så. Pizzaerne stod jo bare og blev kolde hos pizzamanden, så jeg blev nødt til at gøre noget. Jeg tænkte jeg ville prøve passagersædets dør. Det var jo før centrallåsen! Jeg fik lirket lidt med skidtet, og fik det op, efter at jeg var ret kold. Jeg kravlede over, og satte mig på førersædet, og tog sele på. Og så kom chocket... lige da jeg satte nøglen i tindingen - Nej. tændingen. gik alarmen igang. Det larmede ihvertfald nok så meget, så jeg hooppede ud af bilen,og låste efter mig. Jeg kiggede mig omkring, og så ingen mennesker komme løbende. Til gengæld så jeg en hvis Lancer, ved siden af den som jeg lige var blevet jaget ud af. Sikken larm. Jeg prøvede lige låsen ad, og det hele passede meget bedre sammen. Så ventede jeg i 2 minutter, til alarmen var stoppet med at larme, og da ingen viste sig kørte jeg ned efter kold pizza. Se, DET var en historie fra det RIGTIGE liv. jah! 2006-11-21 17:59:32 | |||
He He, jeg elsker denne slags historier. Først tænte jeg, det her sker sgu kun for michael, mens jeg grinede højt, osse uden på hovedet. Men nej der dukker flere op og pludselig kom jeg i tanke om historier fra mit eget liv. Tjek den her: Det her skete for endnu længere siden, det er fra dengang prins valiant hår var in lissom citron tryk på tøjet var det, det sagde min mor i hvert fald... tak mor... Min søster havde en Datsun Cherry i en lækker brun nuance, og hun havde en dag været på besøg hos os(ja du gættede rigtigt, hun boede for sig selv på det tidspunkt), som sagt så boede hun for sig selv på det tidspunkt, og hun havde en brun datsun cherry, vi boede i en getto agtig blok i viby med en stor fælles p-plads. Denne Datsun var anderledes fra andre datsun's?!? på det punkt at for at åbne døren i førersiden skulle den have et velplaceret og bestemt spark på døren. Min kære, og ellers rare søster undrede sig over hvorfor døren ikke åbnede, og der blev tildelt den stakkels Datsun en del spark. På det tidspunkt havde vi også en nabo, Fru Brandhøj. Fru Brandhøj havde en Datsun Cherry i brun..... 2006-11-24 11:39:45 | |||
Hahahahaha.... Jeg elsker den slags historier fra dit eget liv Sonny Dem savner jeg! 2006-11-25 11:25:33 | |||
| |||
|
|||
