Det minder mig om de gode gamle dage før årtusindskiftet, da vi
snakkede højmælt om millenium krisen og der var en sitrende spænding i
luften. Ville vi mon vågne op til en ny dagsorden uden teknologi (se
også teknologi fri)...



Alt gik som det plejede og vi vågnede op med hamrende hovedpine af en
forunderlig mixtur af øl, sprut, sur champagne og cigar (o.l)



SÅ KOM det digitale sendesignal (se også: ligenu kan jeg ikke komme i
tanke om andre lignende fænomener hvor vi har været helt oppe at køre
over en prut i en kop latte, men jeg ved der er masse)



Jeg ved ikke med dig, men jeg har ikke gjort en skid, og jeg mener
virkelig ikke gjort en skid og jeg er fandme stadig belemret med
halvdårlige tv programmer om byer der skal skrumpes, folk hvis
økonomiske udskejelser skal skrumpes.



Er det ikke freakin typisk at vi interessere os mere for
billedkvaliteten end hvad vi rent faktisk putter ind i vores allermest
sårbare og bløde kaloriebombe af et fedtorgan (se også: det er hjernen
jeg mener.)



Viser det ikke netop at vi er nået dertil i evolutionen, hvor vi har
fundet ud af at DET ER vigtigere at se pæn ud end at have noget godt at
byde på.



Og kan den forbedrede billedkvalitet som når ud på alle de små
skridtpillende teenage værelser i virkeligheden være katalysator for en
generation som får et stærkt forvrænget billede af hvordan et menneske
skal se ud?



Jeg vil gerne citeres for følgende: Rigtige mennesker har uren hud,
vind og skæve organer, sjove proportioner og lugter. Jeg ville bare lige byde = Velkommen i
klubben.