En hilsen fra plastichavet Mandag d.2 Februar 2009 | Michael | Tanker om livet Og jeg sendte en varm tanke til Strunge da jeg sad og sorterede plasticposerne i plasticposeskabet og varmede mig i skæret af minderne om plasticsolen. Som jeg sad der midt i plastichavet slog det mig at det er et utroligt spild af plads at bruge et helt skab til plasticposer og bandede over den "store idiot" som havde slæbt alle de plasticposer hjem til mig, istedetfor at genbruge dem. Hvad i alverden skal man stille op med alle de plasticposer? Smide dem ud? Hvor bliver plasticposerne egentlig af? Hvem har egentlig bestemt at plastic er det bedste transportmiddel til madvarer? Hvorfor skal vi betale for at gå og være reklamesøjler for supermarkederne? Og det er jo ikke kun mig, der har et plasticskab, vel. Du har jo sikkert også et og vores nabo har et. Vi har allesammen et skab fyldt til bristepunktet med kulørt plastic fra vores foretrukne superkøbmænd. Vi har slæbt metervarer hjem enmasse og most dem ind i vores hoveder indtil det begyndte at komme ud i den anden ende. Økologi, fairtrade og god samvittighed i den ene pose og emballage, ftalater og flaskevand i den anden. Og hvad er det egentlig der er så super ved supermarkederne? De er overhovedet ikke super, de er bare markeder. Men ikke i ordet traditionelle forstand, man kan ikke prutte om prisen og der er ikke hyggeligt og betjeningen.... Ikke noget super der. Finanskrise!!! Kom vi sætter priserne ned, det behøver jo slet ikke være så dyrt. Ja vi bollede jer bare i røven før, men bare rolig vi beskyttede os med en plasticpose på penis så du ikke blev impregneret med vores grådighed. Hvor bliver plasticposerne mon af? Er der mon et kæmpestort hav, hvor brandsene skvulper om kap med hinanden, et hav hvor fuglene ville ønske de havde taget en dukkert i en oliepøl? | |||
Jeg har ikke et skab fuld af plasticposer...nej nej, jeg har en lille micropose til opbevaring af måske 4 større poser. Gør som jeg, og køb indkøbsnet, det betaler sig i længden, ikke mindst for miljøet ![]() 2009-02-02 21:25:55 | |||
Et skab fyldt med plasticbøtter? Nåå nej, dem har jeg jo allesammen ![]() 2009-02-02 22:33:28 | |||
Klapkasser til bilen Grøn mælkekasse til cykelbagagebærer ![]() 2009-02-03 16:23:31 | |||
God idé Maibritt - Jeg skal jo i virkeligheden ikke komme for godt igang, for jeg nøjes jo ikke med at putte varerne i plastpose, næææh, jeg kører dem også hjem i bil. 2009-02-03 18:11:39 | |||
Jeg er rigtig glad for de indkøbsnet du har fået købt. Nu gælder det bare om, at huske dem når vi handler. Ps: jeg ønsker mig 2 mere af slagsen. :-* 2009-02-06 15:41:12 | |||
Ps igen: Tak til Majbritt for det fine indkøbsnet, jeg er MEGET glad for det ![]() 2009-02-08 13:28:32 | |||
Velbekomme smukke Synes det passede lige til dig, og så kunne jeg forhåbentlig mætte din taske/net fetish, et par dage ![]() 2009-02-08 21:11:50 | |||
Helt sikkert, det er så strot at jeg ikke behøver et mere ![]() 2009-02-09 13:57:01 | |||
| |||
|
|||