Min påstand er at hvis alle var kendte, så vil der opstå et nyt fænomen der indeholder NyKendte. Man hævder sig over gennemsnittet ved at være innovativ eller anderledes. Hvis man stopper med at stræbe efter berømmelse, så vil verden gå i stå!

...eller måske vil det blive retro at være almindelig, så hvad tidligere var defineret som kendt bliver almindeligt, og de almindelige vil være kendte. Dette er faktisk det vi ser i reality tv, almindeligheden bliver ophøjet til stjernestatus. I det sidste stykke tid har man også set den tendens at alle folk har så travlt med at være smarte at nørder er blevet de kendte. Skønheden og nørden, Fc zulu...

(Snart vil små kasser få stjernestatus!)

Du misser min pointe. Eller måske mener vi det samme

Jeg siger ikke at det er forkert at stræbe, men det er tåbeligt at stræbe efter det samme, for så blir vi ens.

Reality tv er følelsespornografi til masserne.

...ok, så for at vi ikke bliver ens, vil jeg stræbe efter det modsatte af dig

Så hvis alle stræber efter at blive kloge, så kan man ligeså godt lade være for hvis alle er kloge er man ikke klog alligevel.

Lige præcis.

Klogskab er jo ligepræcis meget kontekst afhængigt. Man føler sig måske klog foran sin computer, men ville føle sig lost på en byggeplads eller et hospital eller bag rattet på en mejetærsker. Og man vil jo bare føle sig ordinær, hvis alle var ligeså klog som en selv.

Og hvis alle er lige kloge, kan ingen jo ikke lære noget af hinanden... Og tænk sig, sådan nogen mennesker findes faktisk allerede.

Men nu er klogskab og "celebritisme" (selvkonstitueret ord, tror jeg!) jo ikke direkte sammenlignelige.. For hvornår er man klog??

Godnat Niels - Jeg synes, at du er klog.

True, jeg kan nogen tricks med en computer og er fuldstændig lost på en byggeplads. Men det betyder jo ikke at der ikke er grund til at stræbe efter at blive verdens bedste tømrer, for eksemplets skyld synes jeg at Peitersen er super sej fordi han hurtigt kan knalde et skab sammen. Det ville jeg da ønske at jeg ku, derfor gør jeg alt for at lære det ved at suge viden til mig og forsøge mig frem.

Det er selvfølgelig en utopisk diskussion det her, men jeg mener at det er vigtigt at have nogen forbilleder vi kan sigte efter. At stræbe efter at blive kendt er ækvivalent med at stræbe efter at udvikle sig til at blive den bedste. Hvis vi lever efter den Laissez-faire holdning som jeg synes du lægger op til, så havde vi stadig lavet ild med flint og rykket de stakkels kvinder i håret...

Hehe, utopiske diskussioner kommer sig af utopiske slutninger (se også: indlægget!)

Ja men, at være kendt/berømt er ikke ækvivalent med at være god til det man laver, nutildags. Jeg ser intet i vejen med selvudvikling, men at stræbe efter at være kendt bare for at være kendt...?

Der hersker om jeg så må sige en fastfood mentalitet omkring det at blive berømt. Det er en uheldig forestilling, at det er lykken at være berømt.

Kontrasten med computeren og byggepladsen, var ligeså lidt myntet på dig, som det var selverkendelse. Lidt lissom når Sonny siger til os at vi skal mødes på en mark.

Ja Peitersen er simpelthen bare dygtig. Gad vide hvem af ham og BS der ville vinde en diskussion.

Ps. Kvinder kan da godt li, at blive trukket i håret!!

Sig efter mig: Jeg er min egen fan og mit eget idol.